Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lektiepolitik

LEKTIEPOLITIK PÅ KAREN BLIXEN SKOLEN

Mål med lektiepolitikken:

Målet med denne lektiepolitik er at generere en fælles forståelse hos alle de personaler, der arbejder med læringsmål for den enkelte elev. En forståelse for, at det skal være tydeligt, hvad det er eleven skal arbejde med så forældre og det samlede personale kan hjælpe med til, at eleven opfylder sit læringsmål.

Formål:

Lektier/træning/øvelse skal være med til, at eleven når sine læringsmål og bliver så dygtig som muligt.

Indhold:

Lektier/træning/øvelse skal være relateret til elevens læringsmål og det skal være tydeligt, hvad det er eleven skal træne. Eleven skal selv kunne arbejde med sine læringsmål i tiden til lektiehjælp. Det er lærerteamet omkring den enkelte elev der har ansvar for, at eleven ikke sættes i overkrav og dermed mister lysten til at lære.

Form:

Det vurderes i samarbejde mellem skole og hjem om den enkelte elev kan/skal have opgaver i form af lektier med hjem fra skole. Indholdet skal altid være af en sådan karakter, at eleven selv kan igangsætte, arbejde og afslutte. Opgaven for forældrene er at skabe et rum med ro og tid til at arbejde med lektien.

Godkendt i skolebestyrelsen marts 2022

Mona Munkgaard                                               Helle Munk-Hansen

Skolebestyrelsesformand                                    Skoleleder