Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karen Blixen Skolens Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi:

Karen Blixen Skolen har behov for et udvidet forældresamarbejde for at kunne lykkes med vores kerneopgave, som er at få den enkelte elev til at udvikle sig mest muligt. Al kommunikation bygger på forventningen om, at alle ønsker den bedste løsning på enhver opgave/ situation.

Karen Blixen Skolen har udarbejdet nedenstående værdier, og vi ønsker, at de skal afspejle sig i vores måde at kommunikere på.

Ansvarlighed:

Vi tager ansvar for vores fælles skole og bidrager alle til helheden ved at deltage aktivt i at løse kerneopgaven.

Respekt:

Vi har respekt for at vi alle er forskellige og forbliver i øjenhøjde med hinanden i alle situationer

Tryghed:

Vi ved at tryghed er en vigtig forudsætning for læring og trivsel og skaber sammen en hverdag med trygge rammer baseret på gensidig tillid

Udvikling:

Vi er en del af en dynamisk verden og arbejder hele tiden på at være i bevægelse både fagligt og socialt

Personlig henvendelse:

Alle skal føle sig velkommen på Karen Blixen Skolen.

Elektronisk kontakt (sms, intra, aula):

Ved henvendelse forventes det, at der svares indenfor 24 timer. Det er nødvendigt at forældre samt skolens ansatte orienterer sig på skolens intra/ aula hver dag.

Telefonisk kontakt:

Forældre kan kontakte skolens kontor og personale i skolens åbningstid fra kl. 7.30 – 15.00. Er der behov for kontakt uden for skolens åbningstid, skal det aftales med de involverede parter.

Der kan laves aftaler om opringning af en medarbejder ved kontakt til skolens kontor.

 

Alle ansatte samt skolens ledelse er ansvarlige for at ovenstående kommunikationsstrategi efterleves.

 

Helle Munk-Hansen

Skoleleder